Ung på krisecenter

Hvert år kommer mindst 2000 børn og unge på krisecenter. De flygter fra volden i hjemmet med deres øvrige voldsudsatte familie. De mange børn og unge har selv enten direkte oplevet at blive udsat for vold eller har overværet volden i hjemmet. Podcasten Ung på krisecenter handler om at være et ældre barn eller at være ung og komme på krisecenter og om oplevelsen af skulle skifte hjemmet ud med et krisecenter og forsøge at skabe sig en nogenlunde normal hverdag på krisecenteret. Denne podcast er først og fremmest til de børn og unge, som bor eller har boet på et krisecenter. Men den er også til alle jer, der gerne vil vide mere om at være ung på et krisecenter. Hvilke følelser, tanker, savn og bekymringer som ældre børn og unge gør sig under deres ophold på krisecenter. Podcasten er udgivet af LOKK - Landsorganisationen af kvindekrisecentre i Danmark.

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • YouTube
  • Podbean App
  • Spotify

Episodes

Monday Apr 22, 2024

En tidlig morgen i sommerferien bliver Karl vækket af sin mor. Hun beder ham pakke en taske med lidt tøj og legetøj og en oplader. Karl forstår ikke rigtig, hvad der skal ske. Men samme dag flytter han ind på et krisecenter sammen med sin mor og sine søskende.
Hjemme hos Emma er huset altid fuldt af larm og skænderier. Så da hendes mor foreslår at flytte på krisecenter for at komme væk fra konflikterne med Emmas far, siger Emma ja, selv om hun ikke rigtig ved, hvad et krisecenter er.
Emma og Karl er to af de mange børn og unge, som har oplevet at bo på et krisecenter. Men de er ikke de eneste. Hvert år flytter omkring 2000 børn og unge ind på et krisecenter sammen med deres mor for at komme væk fra fysisk eller psykisk vold i familien.
I dette afsnit fortæller Emma og Karl, hvordan hele deres liv på et øjeblik ændrede sig. Til at begynde med havde de svært ved at finde ud af deres nye hverdag.
 

Wednesday May 08, 2024

På krisecentret finder Emma ro. Allerede efter få dage kan hun mærke roen og lettelsen i hele kroppen – lidt ligesom en hovedpine, der holder op.
Også for Karl bliver det langsomt hverdag igen. Han fylder 14 år og holder sin fødselsdag på krisecentret.
Karl har sin violin med, men han har ikke rigtig lyst til at spille på den. Til gengæld glæder han sig helt vildt til at starte i skole igen. Men hvad skal han sige til sine venner, når de spørger, hvor han har været?
Emma har sin bedste veninde på besøg på krisecentret. Det er rart. Og så tænker hun på, hvad der vil ske, hvis hun en dag møder sin far på gaden.
Emma og Karl er to af de mange børn og unge, som hvert år må flytte på krisecenter for at komme væk fra vold i familien.
I dette afsnit af Ung på Krisecenter fortæller de om hverdagen på krisecenteret. Til at begynde med vil de helst holde det hemmeligt. Men de opdager, at det er meget rart at dele hemmeligheden med deres bedste venner.  
 

Wednesday May 29, 2024

Emma pakker sit sengetøj sammen. Hun gør hun rent på sit værelse og sætter sengetøjet udenfor døren.
Emma flytter hjem igen sammen med sin mor og sin søster. Hun er lidt urolig: Kommer hun nu tilbage til kaos og larm og alle skænderierne?
Karl glæder sig helt vildt til at flytte hjem igen og bo tæt på skolen og tage vennerne med hjem.
Efter de flytter hjem igen, føler de sig stadig knyttet til krisecentret. Emma har et lille minde, som hun altid har med sig. Det giver hende lykke, siger hun. Og Karl mødes med en gruppe af andre børn og unge, som også har boet på krisecenter. Dem kan han dele sine inderste tanker med.
I dette afsnit af Ung på krisecenter fortæller Karl og Emma om at se fremad og blive stærkere og finde mod til at fortælle om dengang, de boede på krisecenter.
Medvirkende: Karl og Emma
Produktion: Bille Sterll / Journalistik med mere

Copyright 2024 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125